Er du en af dem, som altid har alle dine planer skrevet ned på et Whiteboard på kontoret? I så fald er du nok også en af dem, som gerne vil have styr på din kontorindretning, så du får mest muligt ud af dem. Det kan du læse om i denne artikel, hvor du foruden whiteboards også får andre gode tips.
For selvom kontorindretning i manges øjne hører under de mere kedelige kategorier, så er det ikke desto mindre et område, hvor man med fordel kan gøre en indsats. Man bruger ofte mange timer i døgnet på kontoret, og det kan derfor være vigtigt at have både praktisk og inspirerende indretning.
Det praktiske
Vi starter med det praktiske, som trods alt vil være det vigtigste for de fleste. Tingene skal bare spille på et kontor, og der skal være de nødvendige ting for at kunne udføre arbejdet bedste muligt og have god orden i tingene. Derfor kan man ofte starte med at kigge på det rigtige skrivebord.
Det skal selvfølgelig have den rette størrelse, som faktisk ikke nødvendigvis er givet på forhånd. Nogle tænker, at de ikke får brug for så meget plads, men det kan hurtigt blive anstrengende, hvis man har et alt for småt bord. Tænk på, at der skal være plads til computeren, bøger, papirer og måske mad en gang imellem. Pladsen kan derfor hurtig blive trang, hvilket bør tænkes med, når man køber sit skrivebord.
Som nævnt i indledningen, så er det et whiteboard også ofte en temmelig god idé. Det er en opslagstavle, som man kan skrive på, og hvor man hurtigt kan skabe sig et godt overblik. Det virker måske ikke som det mest sexede, når man skal bestille det, men det er effektivt og funktionelt.
Det inspirerende
Der er selvfølgelig også al mulig grund til at skabe et kontor, som er inspirerende for dig, som skal være på det. Er indretningen for kedelig, dyster eller trist, kan det måske være sværere at hive sig op til at arbejde og få ordnet sine ting. Sørg derfor for, at der er noget at kigge på, som du rent faktisk godt kan lide. Måske skal det ikke fylde for meget, så du mister fokus for meget, men mange har det godt med, at der alligevel er noget personligt til stede. Det kan være et billede af familien, et maleri eller en simpel tegning.